REJSEN SAMMEN

Siden 2011 har vi arbejdet tæt sammen omkring udviklingen af performancekulturen og ledelseskvaliteten i energiselskabet Danske Commodities (DC). 

Vi har fra starten gået struktureret og systematisk til værks, og i al beskedenhed mener vi, indsatsen har virket. Blot to år senere (i 2013) leverede DC et overskud på 243 mio. kr., og i 2017 blev det til 449 mio. kr. Samme år indplacerede virksomheden sig i top-20 over landets største selskaber målt på toplinjen. 

På medarbejdertilfredshed placerede organisationen sig ligeledes i top-25 på listen over landets bedste arbejdspladser. Efter et historisk resultat før skat på 535 mio. kr. i 2018 blev DC med sine knap 300 medarbejdere solgt til norske Equinor for godt 3 mia. kr. Udover synergierne mellem de to forretninger blev DC’s talentmasse og performancekulturen fremhævet som hovedårsag til Equinors interesse i selskabet. 

Kort efter salget trak vi os begge fra DC’s daglige drift, og det blev enden på en rejse, vi begge er stolte af – en rejse, hvor vi har lykkedes med nogle ting i vores lederskab og fejlet med andre, men hvor vi hver gang har lært noget.

lindinvest_juni2020_0413

HENRIK
LIND

Henrik har en HD i finansiering fra Aarhus Universitet. Startede karrieren som bankelev i Danske Bank. Grundlagde i 2004 Danske Commodities, hvor han var topchef i samlet set 10 år, inden han solgte det i 2019 til norske Equinor. 

Derudover har Henrik stiftet selskaberne Lind Invest, Lind Capital og Lind Capital Fondsmæglerselskab, ligesom han har investeret i en række selskaber, herunder Molslinjen, Nordic Investment Opportunitets og Bank Nordik. 

Han sidder i flere bestyrelser og indgår i Equinors International Advisory Group. Blev i 2015 udnævnt til Young Global Leader af World Economic Forum. Blandt Danmarks 20 rigeste personer med en formue i 2020 på ca. 6 mia. kr.

lindinvest_juni2020_0435

DION
SØRENSEN

Erhvervspsykolog og civiløkonom fra CBS. Tidligere HR-direktør i Saxo Bank og Danske Commodities samt HR-chef i Danske Bank. 

Har arbejdet med kultur-, talent- og ledelsesudvikling som konsulent i en række danske og internationale virksomheder.

Blandt Berlingskes Talent 100 under 35 år for sine HR-bedrifter i Saxo Bank. Forfatter til ledelsesbøgerne ”Talentfabrikken”, ”Lederens værktøjskasse”, ”Kriseledelse” og ”Lederudvikling” udgivet på Børsens Forlag og L&R Business.

KONTAKT

lederikkecoach@lind-invest.dk

dion.sorensen@gmail.com

Fotorettigheder og rettigheder: © Henrik Lind og Dion Sørensen